Beauvais opskrift salatwraps

Salatwraps

I denne opskrift på salatwraps med sorte bønner har vi skiftet hvedetortillaerne ud med salatblade. De sorte bønner giver masser af fibre, proteiner og fylde. Find opskriften på salatwraps her.
Serveringer: 4

Ingredienser

  • 1 ds. Beauvais Black Beans
  • 1 dansk salathoved
  • 3 forårsløg
  • 1 stor moden avocado
  • Citronsaft
  • Ærteskud og solsikkeskud

Ærtepesto

  • 0,25 liter grønne ærter, gerne fra frost
  • 1 lille håndfuld basilikumblade
  • 0,5 dl pinjekerner
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 dl olivenolie
  • Salt og peber
  • Evt. lidt vand, hvis den er for tyk

Fremgangsmåde

  • Findel ærter, basilikumblade, pinjekerner og hvidløg med en stavblender til en grov mos.
  • Rør olivenolien i og smag til med salt og peber.
  • Hvis du gerne vil have den lidt tyndere i konsistensen, kan du tilsætte lidt vand.
  • Hæld væden fra bønnerne og lad dem dryppe godt af.
  • Skyl salaten og slyng/ryst/dup vandet godt af. Del salathovedet i blade; de mindste lægges oven på hinanden to og to.
  • Snit forårsløgene, skær avocadokødet i tern og dryp med citronsaft.
  • Fordel bønner, forårsløg og avocado på bladene, dryp med pesto, drys med de spæde skud fra ærter og solsikke. Server straks.
Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @beauvaisdk