Pulled Chicken Burger

Tøm grøntsagsskuffen og brug resterne af din lørdagskylling som fyld i en velsmagende burger med grøntsagsslaw og en nem barbecuedressing. Velbekomme.
Serveringer: 4

Ingredienser

  • 4 burgerboller (eller 8 skiver daggammelt brød)
  • 350 g kyllingekød fra overlår (rester af andelår, kalkun el. lign. kan også bruges)
  • 3 gulerødder
  • ½ spidskål
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 3 spsk. creme fraiche
  • ½ citron - saften herfra
  • 1 dl Beauvais Tomatketchup
  • Varme krydderier (f.eks. allehånde, røget paprika, spidskommen, chili)
  • 1 spsk. eddike
  • Salt
  • Brun farin eller alm. sukker

Fremgangsmåde

  • Varm kyllingelårene i ovnen til de er gennemvarme. Hvis du ikke har rester, så drys godt med salt på friske kyllingelår og bag dem i ovnen i ca. 40 min. på 200°C.
  • Riv kødet fra hinanden med 2 gafler eller med fingrene. Stil til side.
  • Bland ketchup med eddike, lidt brun farin og smag til med krydderier. Saucen skal smage sødt, surt, lidt stærkt, krydret og gerne røget.
  • Riv gulerødder, snit spidskål og bland med mayonnaise, cremefraiche, citronsaft og citronskal. Smag til med salt og peber.
  • Rist bollerne eller brødet på en pande. Tilsæt evt. lidt fedtstof.
  • Rør kødet med lidt BBQ sauce, og smør bollerne med saucen.
  • Læg pulled chicken på underbollen, og efterfølgende grøntsagsslaw og servér resten ved siden af.

Notes

Tip

Lav bagte rodfrugter som tilbehør. Du kan bruge de rodfrugter, som du måtte have liggende i køleskabet. Du kan også variere grøntsagsslawen ved at bruge andre rodfrugter eller kåltyper, eller du kan putte asparges, radisse og æble i. BBQ saucen kan holde sig længe på køl, så du kan bruge den til mange retter.
Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @beauvaisdk