Beauvais opskrift gilleleje flækkesild

Gilleleje Flækkesild

Gilleleje flækkesild er en sjællandsk egnsret. I gamle dage saltede man sildene, så de kunne holde sig til vintermånederne. I Beauvais’ opskrift på traditionelle flækkesild saltes sildene dagen før og serveres med syltetøj, agurkerelish og bearnaise sauce i en vidunderlig kombination.
Serveringer: 4

Ingredienser

  • 4 sildefileter
  • 4 blade grøn salat
  • 2 skalotteløg
  • 1000 g små kartofler
  • 1 dl olivenolie
  • 1/2 citron, saft herfra
  • 1 spsk. tørret timian
  • 500 g broccoli
  • 3 dl Bearnaise Sauce
  • 1/2 dl Den Gamle Fabrik Boysenbær Syltetøj
  • 1/2 dl Beauvais Agurke Relish
  • friske krydderurter
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Drys ca. ½ tsk. salt på hver sildefilet og luk sammen. Læg dem side om side i et fad, og lad dem trække natten over i køleskabet.
  • Fold dem ud og læg dem på en bageplade med skindet opad.
  • Pensl hver sildefilet med ½ spsk. olivenolie og drys med peber.
  • Grill dem i ovnen ved 275 grader i ca. 10 min., til de er gyldne og sprøde.
  • Vask og vend halve kartofler med skræl med ½ dl olivenolie, citronsaft og timian, og fordel dem i et ildfast fad.
  • Steg dem i ovnen ved 200 grader i ca. 35 min.
  • Skær broccoli i buketter, og damp dem i ovnen i ca. 5 min.
  • Opvarm bearnaise sauce i en gryde.
  • Server Gilleleje flækkesild med stegte kartofler, broccoli, Den Gamle Fabrik Boysenbær syltetøj, Beauvais Agurkerelish, bearnaise sauce og friske krydderurter.

Notes

Tip

Salt sildene dagen før.

Tip

Sildene kan også steges på pande i smør vendt i rugmel.
Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @beauvaisdk