Beauvais > Om Beauvais > En innovativ franskmand
En innovativ franskmand
Beauvais’ historie er historien om en innovativ franskmand, der indvandrede til Danmark og grundlagde danskernes første konservesfabrik
Navnet har fortsat et fransk præg, men det er den danske smag, der har givet grobund for, at Beauvais har udviklet sig til at blive en storleverandør til de danske spiseborde.
Allerede i 1898 konserverede Beauvais for første gang tomater og begyndte at fremstille tomatpuré. I 1930’erne blev den velkendte Beauvais Tomat Ketchup udviklet. Råmaterialet var konserveret tomatpuré, som blev forfinet og tilsat de specifikke krydderier, der giver Beauvais Tomat Ketchup sin unikke smag. Oprindeligt blev der anvendt danske tomater, men fra begyndelsen af 1950’erne blev det kvalitetsmæssigt fordelagtigt at benytte tomater fra området omkring Middelhavet, hvor de solmodne tomater giver det færdige produkt en bedre smag og konsistens.
Jean Desiré Beauvais’ survareopskrifter daterer helt tilbage til 1800-tallet. Baseret på over 160 års sylteerfaring fremstiller Beauvais i dag unikke produkter, der smager præcis, som de allerbedste syltede grøntsager bør smage. Hos Beauvais følger vi de traditionelle syltningsprincipper og benytter de allerbedste og mest autentiske sylteråvarer, som sikrer den ypperste smagsoplevelse.
Beauvais – fordi der er forskel!